12.5.10

Flagdag for retrostoffer

Den seneste uge har min postkasse været fyldt med skønne retro lækkerier, som jeg har været så heldig at bytte mig til gennem super gode change-aways. Første projekt med alle herlighederne er en fin flagranke til krudtuglens værelse. De fine kulørte kræmmerhuse af silkepapir, farvet bånd og perler trænger til en udskiftning, så det har kriblet i fingrene efter at få lavet en flagranke af retrostof... Og med alle de lækre stoffer som er dumpet ind af brevsprækken den sidste uges tid, ja så er det jo ingen sag!


Der blev klippet stof i stor stil i aftes, mens symaskinen har været fremme i dag. Det færdige resultat bliver nok først i morgen, men her er et smugkik...

De sidste to pakker med skønt retrostof var fra Christina (billederne til højre) og Gry (billederne til venstre). Tak for super gode bytterier. Jeg er sikker på at det bliver til en hel masse kreaprojekter med det fede retrostof.

4 kommentarer:

  1. Hej Maiken.
    Godt du kunne bruge det, jeg er allerede gået igang med at klippe (inden jeg fik kameraet frem!) for vi skal have nye puder :o)
    Tak for bytter:)

    SvarSlet
  2. Hej Maiken,
    Jeg læste i et af dine kommentarer på en anden blog - nu ka jeg jo selvfølgelig ikke lige huske hvilken ... galopperende ammehjerne (og jeg har ikke engang født endnu *fnis* ) hilser ... at du måske ville bestille Liberty stof i England. Ku du måske fortælle mig HVOR du ville bestille det henne??

    Din blog ser i øvrigt spændende ud. Måtte lige melde mig som fast læser, så jeg ka få mere!!

    KH Camilla

    SvarSlet
  3. Hej Gry - Jeg er i hvert fald godt tilfreds med bytteriet. Især de pink blomstrede er SÅ fint. Det lyder spændende med nye sofapuder. Mon ikke de bliver fremvist på bloggen?

    Hej Camilla - Det lyder dejligt at du har lyst til at følge min blog.

    Mit indkøb af Liberty bliver vist først i næste måned, da jeg allerede har krea-indkøbt lidt rigeligt i denne. Men du kan købe hos www.shaukat.co.uk, som jeg har fået anbefalet af andre. De har også en rigtig god pris. Mette (babykuller og kriller i fingrene) har lige købt derfra, så du kan tjekke hendes blog ud. :o)

    SvarSlet
  4. Hej Maiken,

    Tusind tak for linket. Det var osse bare dét jeg ville. Så ka jeg måske "dele" en levering med min mor. Jeg har fundet en del links til amerikanske "dealere" men ku ik rigtigt finde noget i England (måske er det bare dén med ikke at se skoven for bare træer!!)...

    Jeg abonnerer allerede på "Babykuller og kriller i fingrene", så dér må jeg da lige ind og lure osse. Endnu engang tusind tak.

    Knus
    Camilla

    SvarSlet