19.9.11

Pyha!


I dag har jeg draget lettelsens suk. I det tidlige forår blev jeg oprigtigt bekymret og ked af det, da der viste sig at være hudkræft i et mærke jeg fik fjernet. Og tre måneder senere endnu et mærke med celleforandringer. Selvom det er godartet, så ryster det stadig ens fundament. Men til kontrol i dag så arene fra de to mærker rigtig fine ud, så jeg er glad og lettet.

Sådan en oplevelse giver altså også stof til eftertanke. For det første er jeg begyndt at betragte kroppen med et helt andet kritisk analyserende blik. For det andet så bliver jeg næsten helt utilpas når jeg ser nogle der er meget bikini eller solariebrune, for jeg er for længst krøbet ind i skyggen og passer på solen.

Faktisk har jeg ikke fortalt det til ret mange, for jeg kunne simpelthen ikke rumme det i starten. At jeg overhovedet nævner det her er min måde at vise at livet er mangefacetteret og ikke altid glansbillede agtigt, men også med en opfordring til at få tjekket op på de der mærker man synes ser uregelmæssige ud. Har du et af dem, så kom afsted til lægen! Om ikke andet for at få det afbekræftet...

31 kommentarer:

  1. Puha, Maiken - sikke en forskrækkelse. Er rigtig glad for at alt ser fint ud, så du igen kan få ro i sindet. Men ja, det er altid de trælse oplevelser, der får os til at se tingene fra en anden vinkel. Kram til dig og dine.

    SvarSlet
  2. Therese - Ja, det var noget af en forskrækkelse i foråret: Men siden da har det faktisk ikke fyldt så meget bortset fra lidt i de her dage op til kontrollen og at jeg generelt er blevet mere opmærksom på min krop og eventuelle forandringer. Men jeg håber det måske kan give andre et skub afsted til lægen. :)

    SvarSlet
  3. Pyha. Sikke en forskrækkelse! Godt du kan ånde lettet op nu. Og ja...hvis din åbenhed kan hjælpe andre til at reagere tidligere og måske i sidste ende være med til at redde liv, så er det da vist det hele værd!:)

    SvarSlet
  4. Malene - Nu er det en godartet form og faktisk ret udbredt, så redde liv gør jeg altså nok ikke. ;) Modersmærkekræft derimod er farligt, men uanset hvad er det med at få tjekket op på sådan nogle ting.

    SvarSlet
  5. ja pyha det var da rart at få afklaret det :D Der er også dejligt i skyggen :D

    SvarSlet
  6. Åh, det er jeg ked af at høre og du har de mest forstående tanker herfra. Måske jeg også en dag vil fortælle om min "knude" i maven på bloggen, men som du også selv er inde på, så kan det være svært at dele og tale om, fordi man egentlig selv har svært ved at rumme/forstå de lidt mere alvorlige sider af livet. Men som du også siger, så er livet mangefacettet og ikke kun lutter idyl, selvom det oftest er det vi blogger om. Så en dag kommer det også på min blog, men ikke endnu.

    Knus og tanker

    SvarSlet
  7. Nåhr ja, men det er jo ikke sikkert det nødvendigvis er godartet hos andre, så hvis det kan hjælpe til, at de kommer hurtigere afsted, er det da også en stor ting.

    SvarSlet
  8. Det har godt nok ikke været rart og det glæder mig at kontrollen nu her er gået godt!
    Livet er kun til låns - ligeledes vores børn, så det er med at leve mens vi gør det! (lyder totalt nik & Jay agtigt, men hva de har jo ret;))

    Kh

    SvarSlet
  9. Kære Maiken
    Pyha, godt kontrollen gik godt :)

    SvarSlet
  10. Kære Maiken, hvor er det godt at få ord på hvad knuden handlede om. Og godt at det ikke var mere alvorligt end som så. Jeg har været samme mølle igennem for nogle år siden, og man bliver virkelig forskrækket. Ventetiden på prøverne er næsten det værste. Jeg holder stadig godt øje med mine mange mærker, men frygten er ikke helt så stor som dengang. Solen og jeg er dog ikke gode venner, faktisk var det højest sandsynligt en 2-grads solforbrænding der resulterede i celleforandringerne, og at jeg nu ikke tåler sol overhovedet. Hov, det blev lidt langt men jeg ville også lige dele. Kram herfra

    SvarSlet
  11. Kære Maiken. Hvor er det godt at høre, at det gik godt til kontrollen.
    Vi snakkes ved - Kh Mette

    SvarSlet
  12. Det var godt nyt.
    K mor

    SvarSlet
  13. Den slags oplevelser er aldrig rare. Jeg var godt nok også i gang med at tænke det værst sidst jeg var til mamografi, da lægen godt nok brugt meget tid på det samme område. Jeg tror aldrig jeg har været så lettet i hele mit liv, da han så sagde at det så fint ud og gik videre til den anden side. Det har også fyldt noget mere efter, normalt går jeg ikke om tænker på den risiko jeg har for kræft, men det har gjort mig mere opmærksom.
    Så, sådan oplevelser er både gode og skidt, det gode er at man bliver mere opmærksom på sin krop og de ting man gøre ved det/som sker med den.

    Men hvor var det dejligt for dig at de var godartede og at der ikke længere er forandringer.
    Kram Camilla

    SvarSlet
  14. Hvor er der dejligt at høre, Maiken. Kan lige forestille mig at det virkelig giver stof til eftertanke.


    Kram vibeke

    SvarSlet
  15. Pyha er da det rigtige ord! Kender desværre kun alt for godt hvordan forfængelighedens ønske om brun hud får vinger når angsten melder sig! Godt du gik fri!!

    SvarSlet
  16. Kære Maiken
    Tak fordi du deler dine tanker, også de bekymrende. Dejligt at du kunne ånde lettet op. Selvom man skal huske at elske sine nærmeste og vise dem man gør det, hver dag, skal man også passe på ikke at tænke alt for meget over livets skrøbelighed (jeg kan blive helt dårlig ved tanken).
    Kærlig hilsen
    Mia

    SvarSlet
  17. Kære Maiken
    godt at høre at det var godartet, ja man skal sgu passe på den selv, selvom vi også har brug for den for at blive i godt humør :)
    Ha det godt, kram Mette

    SvarSlet
  18. Åh, det må ha fyldt rigtig meget. Hvor er det godt at høre, at du nu er rask igen.
    Kh. Malene

    SvarSlet
  19. Hold da op Maiken, sikke da en tur du har været igennem. Rigtig dejligt at hører at alt nu er som det skal være. Men uanset hvad, så kan jeg godt forstå at sådan en oplevelse sætter sine spor, og får en til at stoppe op og tænke engang.
    God aften.
    Kh

    SvarSlet
  20. Mette Kathrine - Ja, ikke. Så bliver man heller ikke forbrændt. :)

    Mia - Mine bedste tanker til dig! Jeg lægger gerne øre/mail til hvis du vil lette dit hjerte eller har brug for sparring. Selvom ting kan være svære at kapere er det også rart nogle gange at få luft.

    Malene - Den her form betragtes som godartet og ikke-smittende til andre organer (heldigvis). Det ligger i overhuden og når det er fjernet betragtes det som helbredt, så det er ikke noget sygdomsforløb. Typisk vil det også kun optræde ét sted, så det var lidt atypisk at jeg faktisk fik to mærker som i øvrigt så helt forskellige ud. :)

    Mille - selvom hudkræft slet ikke er livstruende så er det netop de tanker som går gennem hovedet. Corny eller ej. ;)

    Julia - Hvis man kan tillade sig at sige det, så er det "rart" at andre er i samme båd. Det er jo primært ældre mennesker og soldyrkere som får det, så vi falder vist begge totalt udenfor den målgruppe. Tak fordi du delte. Kram.

    SvarSlet
  21. Mette - Ja, lad os få lavet den kaffeaftale. :)

    Mor - Det er nemlig dejligt. Mobilen var lige flad så fint du kunne få status her på bloggen. ;)

    Camilla - Pyha, i sådan nogle situationer kan hjertet altså godt komme op i halsen!

    Vibeke - Absolut. :)

    Stine - Så findes der jo selvbruner hvis man gerne vil have lidt glød. Tror bare jeg har besluttet mig for at jeg er den lyse skandinaviske type, som i øvrigt heller ikke har tålmodighed til solbadning og det er egentlig ok.

    Mia - Nu vidste jeg heldigvis fra starten af hudkræft betragtes som godartet, så jeg kom hurtigt over de tanker om livets forgængelighed. :)

    Mette - Nemlig! :)

    Malene - Det gjorde det også. Fik en todages tudetur og så var det egentlig ok. Men brød mig bestemt ikke om dagen hvor det første mærke skulle fjernes, mens jeg havde regnet med at det andet var med celleforandringer og dermed var forberedt. Men som jeg skrev til Malene er det ikke noget sygdomsforløb som sådan, det er mest mentalt at det lige rykker gulvtæppet væk under en for en kort stund. :)

    Lena - Jeg har det faktisk fint med at jeg er blevet mere opmærksom på min krop, for så føler jeg at jeg passer på mig selv. :)

    SvarSlet
  22. Nej Maiken... sikke dog en forskrækkelse du har fået, og så endda to gange! Det gør mig umådelig ondt, men jeg er lykkelig på dine og din families vegne over, at det er positivt svar du nu har fået!

    De bedste tanker til dig, Mia

    SvarSlet
  23. Pyha, det siger jeg også, sikke en grim oplevelse - godt at du kom godt ud af den! Kh Lisbeth

    SvarSlet
  24. Mia - Fik mistanke om det i julen, googlede billeder på hudkræft (og hvor forskellige de ser ud), så jeg havde forberedt mig på at det kunne være det. Hudlægen troede faktisk ikke første mærke var noget, men tog en prøve nærmest for at berolige mig da jeg var deroppe. Så jeg ringede faktisk den dag ind hvor jeg skrev indlægget "bekymring" for bare at høre alt var i den skønneste orden, og blev derfor noget overrasket. Men ellers har jeg ikke været forskrækket over det. :)

    Lisbeth - Det er faktisk langt mere udbredt end man skulle tro fordi det primært er pga solskader (det var mit dog ikke). Faktisk mener jeg at have læst hver tredje i Australien får det i løbet af sit liv. Forskrækkelsen er det værste, og så får man naturligvis nogle små trælse ar.

    SvarSlet
  25. Pyyh Maiken - der fik jeg lige en klump i halsen. Godt at høre kontrollen gik godt...

    KH Tine

    SvarSlet
  26. Tine, ja det var også bare dejligt. :)

    SvarSlet
  27. Puh altså! Hvor er det skønt at du fik en god nyhed!

    SvarSlet
  28. Pyha, tak for at du deler, det er da et spark til at få tjekket et mærke eller to! Tak!

    SvarSlet
  29. Anna - Nemlig. :) Er lige ved at maile dig med billeder af de færdige ting...

    Line - Gør endelig det! Kan jeg få nogen op til lægen for at få tjekket mærker, så vil jeg kun blive glad.

    SvarSlet