23.1.14

Sne og indehygge


Landskabet har her i nordjylland været indhyllet i sne den sidste uge, så vi har bygget snemand, været på kælkebakke, skrabt en masse sne og haft indehygge. Ingrid har klaget over vinterens manglende sne, så hun er sæson-tilfreds nu. Efter min mening rimer sne og pendling noget dårligt sammen, da der har været rigtig meget trafikkaos, men det kan nu ikke fjerne fornøjelsen af at suse ned af kælkebakken på slæde. 

Og meget apropos alt den sne, så har Agnes hjulpet med at sy dukkens flyverdragt færdig. Vi skal jo alle være beredt på snevejret. :) 



19.1.14

Tanker om pigeværelser



gulliver juniorseng (ikea) // färg og form skytapet // ferm living cloud lampe // heiko kaninlampe // Sebra opbevaringskasser // färg og form sengetøj


Pigeværelserne står overfor en opgradering, da Agnes stadig sover i sin tremmeseng på trods af, at hun næsten er børnehavepige (gisp!). Hun klatrer ud af sin seng på et splitsekund, så hun er absolut klar til at rykke over i en juniorseng. For at være lidt fremsynet er det planen, at hun skal overtage juniorsengen fra Ingrid, som så skal rykke over i en stor seng.

I de spæde tanker er jeg begyndt at indrette Agnes værelse med afdæmpede farver i hvid, grå, træ, rosa og mint. Agnes har allerede den klassiske zoo plakat med flamingoer og den fineste muslingeskallampe på værelset, så til at supplere der girly univers har jeg honeycombs i rosa og douce nuancer klar, skylampen fra Ferm Living fik hun i julegave, og jeg skal i sving med at sy puder i rosamønstret stof.

For at fuldende universet gad jeg godt have det douce grå sengetøj med prikker, en enkelt væg med skyer, de smukke opbevaringsæsker fra Sebra  til lidt af legetøjet og en sød kaninlampe. Så jeg vil lige tippe om, at de ting jeg drømmer om og alt andet fint interiør er med 15% rabat ind til i morgen hos jollyroom.dk. Helhedsindtrykket vil helt sikkert blive mere livligt end skitseret, da reolen er fyldt med farverigt legetøj, og sådan skal det efter min mening også være på et børneværelse. :)

Når nu jeg lige kan visualisere hvordan der gerne må se ud, så er det jo passende at spørge sig selv, hvorfor det så ikke er sket endnu?! Men Ingrid skal jo afgive sin seng til fordel for en ny, og det virkelige dilemma er, hvad hun så skal? Jeg vakler enormt meget mellem om hun skal arve min gamle fint udskårne seng, som hendes tipopldeforældre også sov i, eller om jeg skal lokke Karsten med på idéen om en skræddersyet halvhøj seng, som jeg også samler inspiration til. Begge dele tror jeg kunne blive ret fint til hendes lille værelse. :)

12.1.14

Ny hverdag


Nyt år har som nævnt også betydet en ny hverdag herhjemme. Posteren købte jeg sidste år til daglig påmindelse om at gribe eget liv og skabe handling. Det er en ret fin symbolik, at der nu står falmede hurra-for-nyt-job blomster foran - for det sidste år har været fyldt af handling! 

Som forberedelse på den nye hverdag har vi købt en rap hvid sag, som skal hjælpe med at få hverdagslogistikken til at gå op i en højere enhed. Allerede nu kan jeg mærke, at det har været en god og nødvendig prioritering. Selvom det går glimrende med den nye start, så har jeg også bare været uendelig træt og skal lige vænne mig til, at hverdagen er underlagt langt mere struktur. Weekenden har derfor været i laveste gear med puslespil og pigeleg i lange baner, huslig opgradering, stearinlys og tæpper, og en tur i zoo med sol og højt til himmelen. Det er præcis den opladning vi alle havde brug for.

I øvrigt er der langt flere hverdagsglimt for tiden på instagram. Hvis I ikke allerede følger med der, så er jeg at finde på @kreakullerogkrudtuglen. :)


2.1.14

2013 - En personlig rejse



Året 2013 har været en personlig rejse for mig. Det vil være et ufuldstændigt billede af året, der er gået, hvis ikke jeg også beretter om min egen udvikling.

I ugen op til jul blev jeg ramt af en fyringsrunde, der var konsekvensen af en rekordstort underskud. Dybest set kunne jeg lige så godt være blevet ramt af en granat - for det føles sådan! Jeg kunne ikke holde ud til at være i mine tanker, og syede mig ud af det værste chok, da min verden faldt fra hinanden. Der var fyldt med hjemmesyede gaver under juletræet. Jeg gik ind i 2013 dybt rystet og på usikker grund. Da jeg havde samlet mig lidt, måtte jeg til at opfinde dybe tallerkener igen med c.v. og ansøgninger for det var flere år siden jeg sidst havde gjort det.

De følgende måneder kæmpede jeg mig også igennem vigtige opgaver, som skulle færdiggøres, og startede på et halvt års vikariat et andet sted i organisationen. Jeg gik ind i det nye job absolut uden forventninger, men fik ubeskriveligt meget igen fra opgaverne, lederen og de nye kolleger. Vigtigst lærte det mig at gribe de muligheder, som der kommer, og gå ind i det med positivt sind. Det bragte mig rigtig meget.

Jeg har været hele følelsesregistret igennem over året. Fra skuffelse, sorg, vrede og trist til stålsat, motiveret, ihærdig og glad. Ikke i en glidende proces, men en rutchebanetur af følelser i en skønsom blanding. Selvom jeg de seneste måneder har kunnet fordybe mig i ren jobsøgning, så har det også været krævende. Jeg har virkelig været udenfor min comfort-zone, og fundet ud af, at her kan jeg rent faktisk godt klare mig. Og rigtig godt endda.

Faktisk er det lidt paradoksalt, at bloggen har levet et stille liv over efteråret, hvor jeg har haft mere tid end nogensinde før. Mit brændende ønske har været at finde et nyt godt arbejde, så det har bare virket helt forkert (og ret banalt) at begejstres på bloggen over noget krea, en kage eller de små ting i hverdagen. Jeg kunne i hvert fald ikke balancere mellem hverdagens små ting samtidigt med, at mine tanker mest af alt var rettet mod fremtiden. For mig har den ekstra tid altså ikke bidraget med nævneværdig ekstra overskud til bloggeri, hjemmebag, nedbringe to-do-lister og rengøring. Dog har jeg haft stor fornøjelse af rolige morgener, hvor pigerne ikke skulle hysses med et "kom så, kom nu, vi skal ud af døren, få nu tøj på, vi har travlt". Jeg fungerer åbenbart bedst i tempo, selvom det også har været rart, at kunne skrue hverdagen ned i et lavere gear.

2013 blev også året, hvor jeg rejste mig igen. Hvor alle faglige og personlige egenskaber blev kortlagt. Hvor jeg måtte kigge dybt ind i mig selv - uanset hvor ubehageligt det føltes. Hvor jeg fandt ud af, at jeg faktisk besidder en enorm råstyrke. Hvor jeg også fandt ud af, at mine kompetencer har værdi for andre arbejdsgivere. Hvor min personlige og faglige selvtillid blev løftet. Hvor jeg positivt overraskede mig selv. Hvor jeg delte mine tanker og processen med dem jeg holder af. Hvor jeg opdagede at netværk er guld værd, og at mine nære delte mine håb, skuffelser og glæder. Hvor min klippe beviste, at der skal meget mere til at vælte os omkuld. Alt det er jeg taknemmelig for.

Det er med stor spænding og nysgerrighed, at jeg tager hul på 2014. Jeg starter på et nyt job i Region Midtjylland en af de første dage i januar. Jeg er frygtelig spændt på de nye arbejdsmæssige udfordringer, men også lidt nervøs ved tanken om hvilke forventninger, der knytter sig til mig - og mest af alt, om jeg kan leve op til det. Jeg vil i hvert fald gøre mit yderste for, at jeg kommer til det. Ret naturlige tanker, og når nu jeg har en grundliggende følelse af, at det her bliver rigtig godt arbejdsmæssigt og socialt, så bliver det sikkert også tilfældet.

I år har der ikke været hjemmesyede gaver under juletræet, og jeg tager det som et sundhedstegn. Ville jeg have været processen foruden? Nej, egentlig ikke. Ingen tvivl om, at jeg hellere selv træffer mine livsvalg, men jeg er også kommet ud på den anden side langt stærkere og med stor selvindsigt. I virkeligheden er min rejse ikke slut. For jeg har lyst til at flytte mig selv mere - både fagligt og personligt. Det seneste år har jeg brugt alle mine ressourcer på at åbne op, se muligheder bredt og oversætte mine kompetencer til andre kontekster, så det næste år vil jeg se mere indad og fokusere på, hvad der gør min dag god, hvad der motiverer mig, og hvilken retning jeg gerne vil gå fremadrettet. Det skal nok blive et spændende år. :)

Så er 2013 vist også forladt nuanceret og uden at efterlade et glansbillede. Sådan er livet jo ikke. God vind til jer andre, som kæmper samme kamp. Jeg krydser mine fingre for jer.