30.9.12

Klitgården


I starten af ugen havde jeg et smuk gensyn med Skagen, da jeg med arbejde var på refugium på Klitgården, der er kongehusets tidligere sommerhus. En enkelt gang har jeg været der før, og det var mindst lige så betagende denne gang. Klitgården ligger i første række ud til Kattegat og der er hav så langt øjet rækker. På væggende er der smukke siluet billeder som skagensmalerne har tegnet af hinanden og overalt er der tegn på den royale historie på billeder, skilte og kakkelovne.

I aftenskumringen var vi på guidet tur i Skagens gader, hvor vi hørte historiske facts og sjove anekdoter - blandt andet om Krøyers ægteskab, den første neger i Skagen og meget andet... Fordi Klitgården nu er et refugium og privat område kan man ikke bare komme derind, så jeg føler mig meget heldig at tilbringe et par arbejdsdage deroppe mens verdenssituationen, entreprenørskabsundervisning og meget andet blev vendt... Eller sådan noget.

27.9.12

Elefant fif

 
 

Nu ved jeg, at mange af jer er begejstrede over elefantsengetøjet Sove Trine. Derfor vil jeg også give et hurtigt elefantfif om at jeg har købt nordisk tekstils genoptryk af det klassiske sengetøj til halv pris i Salling, Aalborg. Og for de hurtige er der de næste to dage flere sæt at købe til spotpris i Salling, hvor der er gulduge. Og det er vel og mærke i de fire genoptrykte farver (gul, lys blå, brun og lilla) og i alle tre størrelser.

Jeg har i øvrigt lige fået en sød lille nevø i England, som skal putte blødt i elefanter og som får den fine hæklede elefant jeg købte for nyligt. Og da baby Henry er engelsk/dansk synes jeg det er lidt sødt, at han skal putte i sengetøj, som fra da far var barn. Jeg håber de bliver glade for gaverne for jeg har altså næsten svært ved at skille mig af med dem igen. :)

...Bor du ikke i Aalborg eller Aarhus (hvis de har det der?) så kan du købe sengetøjet her, her, her, her og mange mange andre steder....
 

26.9.12

Fødselsdag


Ingrid er blevet fejret i dag med sang, flag, gaver, yndlingsmad, kage og børnehavefest. Lige præcis som jeg mener en børnefødselsdag bør være. Det har været helt priviligeret ikke at skulle haste ud af døren (Karsten og Agnes undtaget), men i stedet at kunne give sig tid til at kigge på gaverne, lave et perlearmbånd og færdiggøre det sidste mad til børnehavefejringen. Jeg tror faktisk vi nød det lige meget.

Jeg kan også rigtig godt lide, at vi efterhånden har fået opbygget nogle små hyggelige traditioner, som markerer at der holdes fødselsdag. Fra min egen barndom har jeg videreført traditionen om at dække et fint bord aftenen inden, så vi står op til et hyggeligt morgenbord. Når der er børnefødselsdag er paraden med zoo-dyr på bordet og flagranken pynter i vinduet. Begge dele synes jeg giver sådan en fin form for højtidelighed og Ingrid elsker det.

Det lykkedes mig i øvrigt at bruge HELE tiden Ingrid var i børnehave (vi taler adskillige timer) på at støve rundt i butikker, kigge på efterårsgarderobe og shoppe fine ting med hjem. Men i forhold til vinterjakken er jeg vist bare blevet forvirret på et højere plan, da jeg i morges troede præcis hvilken parka jeg ville købe. Nu er jeg i tvivl. 

På bundlinjen står der - ifølge Ingrid og jeg - at børnefødselsdag og fridag hitter max.

20.9.12

En pose blandet, stumper og stykker


Jeg trak på smilebåndet da jeg åbnede pakken med det smukke liberty Josephina stof, som jeg havde byttet mig til fra Berit mod hjemmeslåede liberty knapper. Jeg synes nemlig det er mægtig god blog-humor at tage dymo-stiben op med en lige så skør tekst.

Og nu kan jeg komme videre med mit lille pude-patchwork projekt, som jeg manglede mere stof til. Det glæder jeg mig til. Den bliver ret nedtonet (og elegant efter min mening) lige som jeg forestiller mig.

Libertystoffet kan i øvrigt også købes her.

16.9.12

Daykin babygave

 
Jeg har haft besøg af en dejlig blød babypige, der kom i dag sammen med sin mor og storesøster til længe planlagt kaffehygge. Det har endnu længere været i mine tanker, at hun skulle have en lille ting, så jeg har syet en klassiker, nemlig posede små babybukser og en matchende savlesmæk. Bukserne har jeg syet en del af efterhånden, da de er så fine og luftige, mens det er mit første forsøg med savlesmækken.
 
Libertystoffet hedder daykin og er noget jeg har ledt efter et stykke tid, da jeg synes den rosa, karrygule og mintfarvede er en rigtig god kombination. Jeg var så svineheldig (efter lang tids søgen) at finde det til kun 4 pund meteren, så jeg har metervis liggende til at sy juniorsengetøj, kjoler og andre projekter af.
 
Selvfølgelig blev jeg så ovenud begejstret over prisen at jeg på trods af beslutning om indkøbsstop (hvad lavede jeg i øvrigt på ebay, når jeg havde planlagt indkøbsstop?!) endte med at købe ni meter liberty i alt! Jeg købte to meter liberty silkestof, som jeg ikke rigtigt kan beslutte mig for om det var impulskøb og derfor skal sælges videre. Men mere om det, hvis det bliver aktuelt...

13.9.12

Berlin Shopping


Det er en fornøjelse at kunne hive nyt tøj ud af skabet. Ud fra en helt subjektiv vurdering trænger der også til en væsentlig opgradering. Alle delene er købt på min Berlintur, hvor jeg med en enkelt undtagelse fandt nogle gode basisting hos COS.

Den grå sweat er virkelig fin med rå kanter ved ærmerne og neonfarvede nister. Bourdex og vinrød er ved at vinde indpas i mit hjerte, så min debut udi bourdeux (i dette årti) er en top som passer perfekt til den sorte twistnederdel.

Jeg har været lidt på udkig efter en klassisk basisbluse til statement halskæden, så jeg også får den brugt til hverdag og ikke kun til fest. En anden opgradering af garderoben skal vist også være nogle lækre t-shirts for jeg synes det ser fedt ud når statement halskæder styles som Shina gør det eller sådan her. Jeg er rigtig glad for kæden, så det ærgrer mig lidt at jeg får tendens til hovedpine når jeg bærer den fordi den er så tung. Så giv mig endelig fif hvis du kender nogle gode alternativer til en fin statement kæde som er knap så tung.

10.9.12

Ebeltoft keramik



Da vi i sommers var på teltferie i Ebeltoft fortalte jeg om det fineste keramik vi købte til en yderst rimelig pris. Jeg havde også købt en bryllupsgave til min søster - en smuk skål mintgrøn keramik -  så jeg ville lige vente til efter brylluppet med at vise mine ting frem. 

Jeg ville egentlig gerne give keramikerværkstedet i Ebeltoft mine varmeste anbefalinger, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad keramikeren hed og kan heller ikke google det frem, desværre. Så er du i Ebeltoft må du kigge godt ned at sidegaderne til gågaden i den ende længest væk fra rådhuset for et sted gemmer der sig den bedste keramiker med sans for fine detaljer og smukke pasteller. 

Du kan se nogle glimt fra butikken her:


Hvis du ved hvad keramikeren mon hedder må du gerne skrive det, så jeg skrive det ind ovenfor.


9.9.12

Genbrugsguld


Eller genbrugsguld er det vel ikke det hele, men jeg synes det var nogle helt fantastiske fund jeg gjorde på bagagerumsloppemarkedet denne gang. 
 
#1: En hel ny rulle vintagetapet, som skal bruges til et lille skab til børneværelset.
#2: Den hæklede elefant stod sammen med andre lige så fine hæklerier. Jeg blev nødt til at få denne med hjem til en barselsgave.
#3: Gamle facadebokstaver
#4-5: Ofte har jeg beundret Christina Rhodes lækre børnetøj i liberty stof. Så da jeg fandt en tunika og tullebukser i kusine Klara størrelse kom det med hjem sammen med en t-shirt kjole fra Milibe til hende. Jeg ville ønske, at det havde været i pigernes størrelse, men det var for godt til at lade ligge.
#4: Et lille metalskilt som jeg fik at søde Ida, der havde stand sammen med Malene, (som jeg købte to dele tøj af, som jeg havde fornøjelsen af at møde for første gang).
#5: Smukke træhuse i mørk træsort
#6: Og lige så smuk ugle-efterligning fra samme sælger.
#7-8 : Min Hay sættekasse fik jeg op igen i sommerferien og det var sådan lidt et tilfældigt "rend-sammen" af ting, som jeg kunne finde i gemmerne. Efter lopperierne er kommet til synes jeg det ser så fint ud. Stilmæssigt synes jeg også det passer rigtig godt med billederne, der også hænger på badeværelset.
 
Nå ja, og så fik Ingrid en dukkestol i metal til cyklen og et par Bratz dukker med tøj og dims til. Hun synes nemlig også, at det er hyggeligt at få en ting på loppemarked.
 
Normalt finder jeg kun en ting eller to, men heldet var virkelig med mig i dag.  - og så fik jeg hele herligheden for under 500 kroner!    

6.9.12

Berlin Wunderbar


Vel hjemme igen efter et par oplevelsesrige dage i Berlin og mættet med indtryk. Jeg var så heldig i 11. time at blive tilbudt at komme med på en studietur med arbejdet til Berlin. Dét er et tilbud man ikke kan sige nej til!

Det er mit første møde med byen og jeg er fyldt til randen af positive indtryk. Vi nåede at se nogle af byens kendemærker, køre i hestevogn og spise lækker billig mad. Særligt mindepladsen for ofrene fra anden verdenskrig (billede 5-6) var helt speciel, hvor det labyrintiske monument gav en følelse af uendelighed, som var utrolig tankevækkende. Og så var det skønt at få den sidste rest sommer med, da turen startede med 27 grader og høj sol.

Min lyst til et gensyn med byen er stor for jeg nåede slet ikke at stifte bekendskab med alle de bydele jeg gerne ville se, så jeg må snart tilbage igen. Trods et fuldt program lykkedes det at snige en del turisme, shopping og nydelse ind og det er de glimt jeg viser her. Mit arbejdsliv fylder ikke meget på bloggen, men da studieturs programmet ret fedt og enormt inspirerende kommer I til at se og høre mere om det...

Og hvad sker der i øvrigt med de sure Check Point Charlie-turist vagter og et Deuches Currywurst Museum?!