Sider
▼
17.6.12
.
Colour blocking er et helt nyt begreb i min garderobe. Eller i hvert fald i dette årti. Derfor synes jeg også det modemæssigt føles lidt vovet at købe de blå slimbukser, men til halv pris tør jeg godt vove pelsen. De øvrige shopperier skal indvies ret snart når vi stikker afsted til Kreta på afbudsferie. Det glæder jeg mig til, altså mest ferien.
Ingrids t-shirt var kærlighed ved (morens) første øjekast. Frøkenen derimod hæftede sig mere ved at de glittersko jeg havde lovet var udsolgt i hendes størrelse, hvilken sendte en strøm af skuffelse i min retning kombineret med en surhed over at hun i stedet fik en t-shirt. Traumet blev endda fortalt i detaljer henne i børnehaven. Nu er skoene (en lyserød version af de leo pimpede) kommet i hus, så nu skulle balancen forhåbentlig være genoprettet.
Apropos børnehave, så var vi fredag til sommerfest, hvor der var konkurrence om den fineste kage. Man skal aldrig lade mødre konkurrere og særligt ikke når dommerne er børnehave banditter! Nå, men jeg havde i huj-og-hast bagt kage i det sølle tidsrum mellem arbejde og sommerfesten så jeg kunne være med i overskudsmor hurlumhejet (hvilket ikke helt tilsvarede virkeligheden). Kagen blev nærmest kastet ud i bilen på vej hen til sommerfesten, så ingen fancy madbilleder af den, men blot en grumset version nederst. Et enkelt flag fra de benhårde børnedommere fik den (og ikke engang fra Ingrid), da moren havde valgt en voksenkage der ikke sådan rigtigt kunne konkurrere med kreative fodboldbaner, ridderborge, mariehønemuffins og så videre. Til gengæld spiste de voksne lystigt af den. Opskriften får I en anden dag for den er en af mine yndlingskager.
Havde jeg i øvrigt troet at jeg ville være en super cool mor, så er det var slet ikke tilfældet. Tværtimod er jeg nu sådan en der får fugtige øjenkroge af at se mit afkom optræde med sang og der sender indforståede blikke med Karsten om, at det dog er ligegodt utroligt at vi har fået det mest nuttede barn. I verden.
Alt god karma til landsholdet i aften. De får brug for det.
Hi hi, er du ved at blive blød? ;) Jeg synes, t-shirten er super fin, men hvis udsigten var glittersko, så kan jeg godt forstå Ingrids skuffelse. Uha, det havde jo næsten været det samme som at vifte en uges betalt ferie foran vores næser og så give os en leverpostejmad! Jeg havde stemt på din kage!
SvarSletOK, point taken. Er bare mere blød end jeg havde troet inden forældreskab. Kan godt se blusen ikke rigtigt kan hamle op med lyserødt glitter. :D
SletDet pleasede i hvert fald min kagemæssige forfængelighed at der fra de voksnes side var rift om kagen. ;)
Det er godt at alle forældre er forundrede over hvordan de da kunne skabe sådan et pragteksemplar:)
SvarSletGod ferie
Nemlig, det er vores fornemmeste job som forældre. :) Og tak, men der går lige en uges tid inden.
SletDe våde øjne kender jeg alt til, og havde aldrig troet jeg selv skulle blive sådan... Og nu tuder jeg bare der er det mindste!
SvarSletH&M har virkelig oppet sig på t-shirtfronten denne sommer - har hamstret flere lækre til Silje, 2 med neon og lidt glimmer der strøg ind som yndlings :)
Kender det, kender det, og kender sørme også det (i moderat varierede versioner naturligvis) :)
SvarSlet