21.10.10

Kaffedrømme

Nu hvor vores Senseo kaffemaskine er gået i stykker og jeg ikke længere kan lave mine wanna-be latte, ja så sætter det altså skub i mine kaffedrømme. En rigtig espresso maskine kunne jeg godt tænke mig, så jeg ikke længere skal nøjes med wanna-be, men kan få caféen hjem i stuen!

MEN jeg aner altså virkelig ikke hvilken maskine jeg præcis skal sukke over. Faktisk aner jeg ikke særlig meget om espressomaskiner (ud over at jeg gerne vil ha' en!), så jeg kunne godt bruge jeres hjælp. Hvad kan I anbefale? Eller hvilken espressomaskine drømmer I om? Det skal være indenfor et rimeligt beløb, altså et par tusinde kroner.

For efterhånden lang tid siden så jeg en Dualit espressomaskine som Sidsel havde fået (se billedet). Noget i den stil kunne det sagtens være?

Kom frisk med jeres kommentarer. De vil blive taget imod med kyshånd!

8 kommentarer:

  1. Her følger jeg gerne med, jeg har samme drøm. I min research nåede jeg frem til en på 5000 som best choice:-( så indtil nu står den på nes-kaffe men men men med mælk fra min nespresso mælkeskummer/varmer, kender du den?

    SvarSlet
  2. Åh ja, en espressomaskine - hvem kunne ikke godt bruge sådan en ;)

    Jeg drikker ikke alm kaffe og resten af hustanden drikker slet ikke kaffe. Men det kunne nu være lækkert med en espresso maskine i stedet for wannabe-latte. Inden du køber, så tjek markedet i UK og evt Tysland. Der er en pæn sjat penge at spare på både kaffen/kapslerne og selve maskinen. Jeg glæder mig til at se dit valg :)

    SvarSlet
  3. Stine - Jamen, så må vi håbe på et par gode fif til overkommelig pris. :o) Den fra Dualit har jeg dog set til 2500 kroner, hvilket er en langt mere overkommelig pris. Jeg kender ikke mælkeskummeren fra Nespresso. Lige nu står den bare på neskaffe med kold mælk i. Men på den anden side, så er kaffen jo drikkeklar med det samme...

    Michelle - Det kunne nemlig være SÅ godt med en skummende latte derhjemme. Da vi købte autostol sparede vi 35% ved at købe i Tyskland, så det er godt du lige minder om at jeg skal tjekke UK og DE.

    Med hensyn til valget er det straks vanskeligere. For jeg er desværre ikke ene om at træffe beslutningen. Jeg vil gerne have en old-school espressomaskine i lækkert eller klassisk design, men Karsten hellere vil have en til kapsler. Så den forhandling skal vi lige igennem. Håber jeg vinder! ;o)

    SvarSlet
  4. Orv ja, sådan en vil jeg også gerne have engang. Lige nu er der desværre hverken plads eller helt penge til den. Men det kommer forhåbentlig engang :)
    Jeg tænker også sådan på, at den skal være til at gøre ren, ellers bliver man jo vildt træt af den. Evt at nogle af delene kan komme i opvaskemaskinen hvis man har sådan en?
    Derudover bør den altså også have en ret stor lækkerhedsfaktor, det er trods alt en maskine der skal stå fremme på køkkenbordet. Også for at man får den brugt.
    Og så skal der selvfølgelig være en mælkeskummer på! Et must når det nu er en latte man skal have.

    Tænkte at jeg ville vise disse link til dig
    http://alatest.dk/anmeldelser/kaffe-og-espressomaskiner/c3-332/
    http://www.taenk.dk/?cid=4578
    og håber de kan bruges til noget. Glæder mig til at se hvad det bliver til.

    Kh Anne

    SvarSlet
  5. Hej
    Jeg har en combi kaffe og espresso maskine fra Krups - den er godt nok et par år gammel men fungerer rigtig godt - og var faktisk ikke så dyr - har lige kigget hurtigt på nettet men kan ikke lige finde den samme model som jeg har... men der er altså både en kaffemaskine, espresso "maskine" og mælkesteamer i én maskine - den kan både tage en slags kapsler og alm fint malede kaffebønner...
    Men har desværre ikke det smukke retro udtryk...
    Her kommer lige et link til sådan en combi maskine
    http://www.krups.dk/All+Products/Espresso+Machines/Espresso+coffee+machines/Products/Espresseria+Combi+Premium+XP2240/Espresseria+Combi+Premium+XP2240.htm

    Håber Du/I finder en maskine som I bliver glade for - god kaffe er jo noget af det der ikke kan undværes :-)

    Kh Lene

    SvarSlet
  6. Anne - Når den skal stå fremme må den nemlig gerne være pæn at se på. :o) Rengøring er helt sikkert en god pointe. Det var nemlig en stor fordel ved senseo'en at den var rigtig nem at rengøre. Og tak for links til tests. Der er også en nyere test (2010) fra tænk, som jeg vil prøve at få adgang til.

    Lene - Tak for dit fif. Jeg vil lige tjekke det ud. Jeg er mest til old-school espressomaskiner, men det er jo godt at tjekke markedet ud. Efterhånden er jeg også blevet inkarneret kaffedrikker (dog ikke uden mælk), så det er helt sikkert et must-have! :o)

    SvarSlet
  7. Nu kan jeg så lige uddybe lidt her (har lige svaret på din kommentar på mit indlæg) ..Den Francis Francis vi har kan bruges med både pads og løs kaffe, den kræver meget lidt rengøring i det daglige, men skal selvfølgelig ind i mellem afkalkes og sådan.. Jeg fandt den brugt på dba - der er mange der køber en og som aldrig får den brugt, så man kan altså godt være heldig at finde stort set ubrugte maskiner til billige penge!! Og ja så er den jo altså bare super lækker i designet :)

    SvarSlet
  8. Mejse - Tusind tak for din super søde besked her og på din blog! Jeg har læst dit indlæg et par gange, og det er bare rigtig godt at få noget indspark og viden til når vi på et tidspunkt skal ud at købe en maskine. Francis Francis'en er i hvert fald super fin og jeg har da også fået googlet lidt efter den nu. ;o)

    SvarSlet