16.10.10

Farverigt filt


For et par dage siden nåede jeg omkring Søstrene Grene, og sikke mange fristelser der var. Med benhård selvdiciplin fik jeg begrænset mig til et par småting. Blandt andet de fine farverige uldkugler, som gerne skulle blive til et par armbånd ala Karen. Mens filtkuglerne venter kan de pynte i den fine lille skål af Ditte Fischer, som heldige jeg fik i fødselsdagsgave...

Ingrid er puttet i barnevognen udenfor, og det lykkes faktisk ganske glimrende at ignorere alt det jeg burde lave lige nu, og i stedet nyde stilheden mens den er der! Faktisk blev jeg imponeret over at meget af verdens elendighed kan ramme lille en pige på én gang. Gymnastikken i morges havde åbenbart drænet for alle ressourcer. Så det var både forkert at badekåben skulle af, at der ikke måtte ses teletubbies, at det forkerte kom på rugbrødsskiven, at mor insisterede på der var puttetid og så videre... Så moren er taknemmelig for at der stadig soves middagssøvn!

Vejret er jo forrygende, så kan I alle have en skøn efterårs weekend!

7 kommentarer:

  1. HEr soves der også..;)
    Vi har også været et smut i Søstrene i formiddag - også efter de små filtkugler og så efter lidt mere billig acrylmaling til æbletryk..:) Ren hygge..
    Nyd dagen..
    Kh Anne

    SvarSlet
  2. Sikke en flot skål, har lige tjekket hjemmesiden og hun laver da nogle rigtig lækre ting. Jeg har en svaghed for smukt porcelæn og keramik, så tak for linket :)

    Kh Anne (nr. 2;) )

    SvarSlet
  3. Jeg er også gået amok i de filtkugler... Og indtil jeg får dem brugt, så pynter de også fint i en skål:)

    SvarSlet
  4. Glæder mig til at se armbåndet, når du får det lavet...kan fornemme at jeg vist snart er nødt til at tage en tur til Århus og forbi den der søstrene butik...!! Bare der var een i Randers!

    Åh hvor kender jeg godt de dage du beskriver dér....Oscar har ramt trodsalderen med fuld tryk (tror det barn lever efter devisen om, at hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det ordentligt!!) Og jeg ved godt at man ikke må sige det og at det er totalt upædagogisk, men for dælen da hvor er han bare SLEM for tiden - et trækker skisme tænder ud...HUH er spændt på hvordan det hele skal gå når lillebror kommer om et par uger!!

    Kh. Malene

    SvarSlet
  5. Altså jeg kom lige til at læse min egen kommentar...det lyder jo som om jeg ikke kan li min dreng - det var et forkert indtryk jeg fik givet, for jeg elsker jo min dreng mere end alt andet...

    Det er bare lige med at holde fokus når dagene er fulde af trods:-)

    Så det var bare for lige at understrege at jeg jo altså har verdens dejligste dreng...selv når han er trodsig, ha ha:-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  6. Anne - Det er sørme mange år siden at jeg har lavet æbletryk. Det lyder altså også ret hyggeligt!

    Anne - Det er nemlig noget rigtig fint keramik hun laver. Jeg kan rigtig godt lide de enkle linjer og farverne. Det har mest været mælkekanderne som jeg har kigget på tidligere.

    Anne - Jeg fik modereret mig, så jeg kun købte to pakker af de små filtkugler. Tror altså også de store vil være rigtig fine til bordskånere ala tæpperne fra Hay, men der skal bare mange pakker til, så det må vente lidt. Hvilke kreaplaner har du?

    Lidt sjovt med alle de Anne'r. Enten må der være mange af jer i blogland, eller også må der være koblet et kreativt gen på navnet? ;o)

    Malene - Ja, jeg er heldig med at der er en butik tæt på. For mig er der absolut ingen kobling mellem det at elske sit barn og så synes de virkelig kan være en prøvelse indimellem - for sådan er det bare. Vi andre har jo også dårlige dage indimellem! Håber at trods-alderen ikke kommer til at vare alt for længe... :o)

    SvarSlet
  7. Haha, ja, der blev lige tre stk Anne'er. Vi er vist desværre ikke så sjælden en race, det ligger vist altid ret pænt på nanve-hitlisterne. Og alligevel mødte jeg først andre Anne'er på min alder på efterskolen (så var vi så også ligepludselig 4 stk). Men lad os da bare sige, at der kommer noget kreativt med navnet ;)

    SvarSlet